Get Adobe Flash player
×

Besked

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

Et liden, men informativt tilbageblik:

I løbet af 1980'erne fik HVK MIDTFYN - som dengang hed HJVK 4204 - forbindelse til og med det tyske Forbundsværn - og dermed også dets reservister.
Her lærte kompagniet militærkonkurrencer af forskelligt tilsnit og på forskellige niveauer at kende.
Den 'positive synergieffekt' var, at når der var konkurrencer, trænede deltagerne i de militære færdigheder - og ikke blot vedligeholdt discipliner som våbenkendskab, panser- og flykending, skydning, taktiske vurderinger m.m.m., men blev også bedre.
Da muren faldt i 1989 og kommunismen i Østeuropa brød sammen i 1991 havde NATO - og således heller ikke Forbundsværnet - nogen umiddelbar 'modstander'. Der bredte sig en lettere stemning af 'til hvilken nytte er vi egentlig soldater'.
Det frivillige Ringe-kompagni vurderede, at nu var 'pay-back-time' kommet for alt det, Forbundsværnet og dets reservister havde givet kompagniet i de sidste godt ti år: De jævnlige venskabstræf, der blev afholdt i Danmark, skulle erstattes af militærkonkurrencer og gerne med så 'skarp' en militær profil og bred deltagelse som muligt.
Den internationale militærkonkurrence SOMMERTRAEF blev af Ringe-kompagniet afholdt første gang i 1992 med tysk deltagelse.
Men ønsket var så bred international deltagelse som muligt - for at man bedre kunne forstå hinanden og hinandens handlemåder.
Sverige kom murtigt med, derpå Norge, en enkelt fremmedlegionær var med et par år, og også polske hold har deltaget.

.. og så også HDFYN gruppekonkurrence:
Efter at distrikterne Nordvestfyn og Sydfyn var slået sammen til HDFYN pr. 01 JAN 2011 lå det ligesom i luften, at der skulle nytænkning til 'på alle hylder' - både af uddannelsesmæssige som økonomiske årsager. De militære krav til Hjemmeværnet øgedes, grænsen mellem en soldat fra stående styrke og Hjemmeværnet udviskedes mere og mere.
Og når HVK MIDTFYN nu havde organisationen og 'know-how'et til at afholde store militærstævner - med deltagelse af omkring 100 aktive deltagere, hertil alle hjælperne - øjnede distriktet muligheden for at 'løfte' det militære håndværk gennem konkurrencer. Ideen til HDFYN gruppekonkurrence spirede omkring 2012 og slog rod i 2013.

I 2014  afholdtes den første egentlige gruppekonkurrence med deltagelse af 7 fynske hjemmeværnshold (og 10 udenlandske).
Så nu er er HDFYN Gruppekonkurrence 'sat på skinner' og skal så blot passes og plejes..